Socialdemokratiet har brug for en ny debatsag

Af Gitte Gravengaard, ph.d.-stipendiat, Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet 12.2.04 - 11:23

Socialdemokraterne gik tilbage ved folketingsvalget i denne uge. Mange socialdemokrater fremhævede på valgnatten, at det store problem var, at det først var lykkedes partiet at skille sig ud i forhold til Venstre sidst i valgkampen. Og at det der var for sent at ændre på noget.

Venstre har nu indtaget rollen som Danmarks største parti; en rolle Socialdemokraterne er vant til at være indehaver af. Derfor er Socialdemokraterne nu på jagt efter en ny partileder og en ny profil for partiet. Det sidste bliver efter min mening det mest interessante.

Jeg hører nemlig til dem, som mener, at Socialdemokratiet har tænkt lidt gammeldags i valgkampen.

Nye problemer - nye løsninger

Landbrugssamfundet havde sine problemer, og industrisamfundet havde sine problemer. Vores nuværende vidensøkonomi har sine problemer. Men problemerne er ingenlunde identiske.

Der er ikke noget odiøst i ovenstående. Det er ikke nyt stof. Alligevel mener jeg, det er relevant at hive det frem og sætte det i relation til den diskussion, som i øjeblikket pågår om Socialdemokratiets fremtid.

Hvis de politiske partier vil fremsætte løsningsmuligheder, som vælgerne efterspørger, må de tage udgangspunkt i den tid, vælgerne lever i. Samfundsudviklingen får vigtige konsekvenser for, hvordan et parti skal definere sig selv og sit projekt.

Det er uomgængeligt at tage udgangspunkt i den samtid, man er en del af - ellers bliver et parti ikke nærværende for vælgerne. Og i denne sammenhæng syner Socialdemokratiet gammeldags, fordi man har ikke forsøgt at ændre sig væsentligt.

Venstre har i de seneste år haft stor succes med "den tredje vej". Et begreb hentet fra Tony Blair og den politiske scene i Storbritannien. Begrebet dækker over, at et parti finder den rette fordeling af værdi- og fordelingspolitik og så at sige sætter sig på denne position i det landspolitiske billede.

Det har hverken før eller i valgkampen skortet på anklager fra Socialdemokratiet om, at Venstre har overtaget socialdemokraternes politik. Disse anklager er et udtryk for, at Venstre har sat sig solidt på den ovenfor beskrevne position i dansk politik.

Hvad kan Socialdemokraterne gøre?

Tja, hvis de forsøger at efterligne den politik, som Venstre i øjeblikket fører, så bliver forskellene på de to partier minimale. Og enkeltpersoner bliver det eneste sted, de to partiet kan skille sig ud fra hinanden.

Jeg tror ikke, denne løsning er sandsynlig. Socialdemokraterne bruger i øjeblikket meget tid på at påpege, at deres politik ikke er den samme som Venstres. Derfor må vejen frem blive, at de redefinerer deres projekt, så det er toptunet i forhold til de problemer, der findes i det danske samfund.

Man kan også sige det på en anden måde: Socialdemokratiet må finde nye debatsager.

Debatsager er det man inden for agenda setting-forskningen kalder de sager, som optræder på mediernes dagsorden. I begyndelsen er debatsager ofte to-sidede, dvs. at man kan diskutere for og imod en given sag. Eksempelvis kan man diskutere for og imod et forbud mod rygning på offentlige steder i Danmark, og derfor er denne debatsag tosidet.

Over tid bliver en debatsag ofte en-sidet. Det betyder, at man ikke længere strides om, hvorvidt noget overhovedet er et problem, men om hvordan man løser det givne problem. Man kan forestille sig at debatsagen om forbud mod rygning kunne blive en-sidet 10 år efter, at en sådan lov blev vedtaget.

Andre eksempler på debatsager, der har udviklet sig fra at være to-sidet til at blive en-sidet er ligestillingsdebatten og velfærdsdebatten.

En gang kunne man diskutere, om kvinder overhovedet skulle tages alvorligt (to-sidet debatsag). I dag er alle politiske partier enige i, at ligestilling skal til, og man diskuterer, hvordan man i praksis sikrer denne ligestilling (en-sidet debatsag).

Ligeså forholder det sig med velfærdsdebatten. Og denne udvikling er interessant, når vi samtidig taler om Socialdemokratiet. Engang kunne man nemlig diskutere, om velfærdsstaten var et mål overhovedet. Forenklet sagt ønskede de liberale en minimalstat, mens socialisterne ønskede en velfærdsstat.

Dengang var debatten tosidet, og dengang profilerede Socialdemokratiet sig på at være tilhænger af velfærdsstaten. Hermed adskilte de sig fra fx Venstre. I dag er debatsagen om velfærdsstaten en en-sidet debatsag. I dag vil både Venstre og Socialdemokraterne (og de andre partier) sikre velfærden i samfundet, man er alene uenige om midlerne hertil.

Den to-sidede debatsag er afgået ved døden, og det betyder, at der er blevet mindre forskel på partierne. Derfor bliver det vigtigt for Socialdemokratiet i fremtiden at understrege forskellene i forhold til de andre partier - og endnu bedre: at formulere et nyt projekt, og meget gerne skabe en ny to-sidet debatsag, hvor man for alvor kan profilere partiet og dets holdninger og værdier.