Skræmmekampagner på valgdagen

Af Gitte Gravengaard, ph.d-stipendiat, Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet 10.2.05 - 11.27

 Over morgenkaffen var vælgerne på valgdagen vidner til en voldsom slutspurt i valgkampen. I form af store annoncer i de landsdækkende dagblade forsøgte Venstre og Lejernes LO at påvirke stemmefordelingen vha. skræmmekampagner.

Venstre indrykkede annoncer i samtlige morgenaviser med teksten: "Hvem skal være statsminister, når du vågner i morgen?". Budskabet i annoncen var, at vælgerne, hvis de satte deres kryds ved Det Radikale Venstre, SF eller Enhedslisten, løb risikoen for Lykketoft som statsminister, en slap udlændingepolitik og højere skat.  

Annoncer fra modstandersiden var ikke indrykket af Socialdemokraterne, men af et af partiets faste støtter, Lejernes LO. I annoncen citeredes syv højtprofilerede venstrefolk for at mene, at huslejen skulle reguleres frit. Ifølge Lejernes LO ville det give huslejestigninger på op til 100 procent.

  Der er ingen tvivl om, at der var tale om skræmmekampagner i begge tilfælde. Afsenderne ønskede, at beskrive det senarie, de påstod, ville vise sig, hvis vælgerne satte deres valgkryds ved modstanderen. Enten truede man med Lykketoft, slap udlændingepolitik og højere skat, eller også truede man med en voldsomt stigende husleje.

Hvilket senarie, der er mest gruopvækkende, skal jeg afholde mig fra at kommentere, men jeg vil gerne knytte kommentarer til de to kampagner:

Annoncen fra Venstre

Venstres annonce tog udgangspunkt i, at meningsmålingerne i ugerne op til valget viste, at De Radikale stormede frem. Hos Venstre var man bange for, at venstrevælgere skulle føle sig sikre på Venstres sejr og derfor eksperimentere med at stemme på De Radikale. Lars Løkke Rasmussen kaldte det "vælgernes anden stemme" i medierne et par dage før annoncen. For Venstre var det vigtigt at slå fast, at de Radikale ville vælte regeringen og støtte Lykketoft som statsminister.

  I de afsluttende partilederrunder på tv var dette et meget vigtigt budskab for Venstre, og man bedømte det altså også som værende så vigtigt, at man på dagen for valget ofrede store summer på helsidesannoncer.

Hvad var problemet med Venstres annoncer?

For det første var det en skræmmekampagne, hvor man søgte at skræmme vælgerne fra at stemme på de nævnte partier. For det andet var der tale om 'at kritiserer de andre og ikke sige, hvad man selv vil gøre'. Begge dele indledte Anders Fogh Rasmussen valgkampen med at tage afstand fra.

Og han belærte endda på tv Lykketoft om, at han skulle stoppe sin kritik af regeringens politik og i stedet fortælle om sin egen. Desuden havde Fogh Rasmussen talrige gange i løbet af valgkampen talt nedladende om Socialdemokratiets skræmmekampagne mod Venstre.

Derfor fik annoncen Venstre til at fremstå som utroværdige. De brugte de strategier, som de gennem hele valgkampen havde foragtet og beskrevet meget negativt. Man kunne herefter anklage Venstre for ikke at være bedre end dem, de kritiserede.

 

Annoncen fra Lejernes LO

De andre, som udøvede skræmmekampagne i valgdagens aviser, var som sagt Lejernes LO. Disse annoncer tog udgangspunkt i en undersøgelse, hvor man havde spurgt til Venstrekandidaternes mening om regulering af huslejen. Undersøgelsen havde været omtalt i medierne nogle dage før valget, og i de sidste partilederrunder havde den også spillet en rolle. Anders Fogh Rasmussen afviste overalt, at Venstre vil sætte huslejen fri. For lejernes LO var det vigtigt at gøre opmærksom på, at man var overbevist om, at Venstre ville frigive dannelsen af husleje - trods løfter om det modsatte.

Hvad var problemet med annoncerne fra Lejernes LO?

For det første at der var tale om en skræmmekampagne. For det andet at annoncen rent grafisk var opsat på en sådan måde, at der varede lidt tid, inden læseren fandt ud af, at afsenderen ikke var Venstre. Midt på siden var nemlig trykt både Venstres logo og  slogan. Og med små bogstaver nederst på siden var det så angivet, at afsenderen reelt var Lejernes LO.

Hvorfor var det ikke Socialdemokraterne, der stod som afsender af denne annonce, kan man spørge sig selv. Man kan vel reelt kalde partiet og lejernes LO for allierede - i hvert fald har de mange interesser til fælles.

  Fordelen ved, at annoncens afsender var Lejernes LO, var, at det umuliggjorde en kritik af   Socialdemokraterne for at føre skræmmekampagne. Og her antyder jeg ikke, at Socialdemokraterne stod bag disse annoncer, men de bekom dem vel, kan man sige. For måske betød de forskellige afsenderkonstellationer en forskel mellem Venstres annonce og annoncen fra lejernes LO. Jeg kan nemlig meget let forestille mig en Socialdemokrat argumentere: "Venstre kritiserede os for at lave skræmmekampagner. Det gør vi naturligvis ikke, men se nu hvad venstre har indrykket i avisen på selve dagen for valget".

Måske gav de to forskellige skræmmekampagner en lille fordel for Socialdemokraterne.