SF træder op på karrusellen
Af Anders Løvgreen, cand.mag. og redaktør af Spinnesiden
SF’s helt nye valgavis hedder ’Dit Valg’, og den minder ret meget om gratisavisen Urban.
I første omgang er det naturligvis den rød-hvide header med den fede, sorte understregning, der falder i øjnene som temmelig Urban-agtig. Titlen er dog forskellig, naturligvis, og dermed er sløret løftet for, at produktet faktisk er et andet. Det gætter man ikke på ’Dit Valgs’ format, som er tabloid – ligesom Urban.
Dernæst kan øjnene så glide ned over forsiden for at konstatere, at Urbans sædvanlige forside-layout absolut ikke anfægtes af SF. Hovedhistorien lige under titel-layoutet, det fyldige billede midt på siden og de små notitser i højre kolonne og i forsidens bund. Der er ikke tale om en tro kopi af en typisk Urban-forside, men SF’s forsøg på at lave en sådan er absolut talentfuldt.
Når forsiden er vendt, bliver den layoutmæssige lighed mindre. Til gengæld tager SF fat på den mere spidsfindige udgave af Urban-inspirationen.
Til Berlingske Tidende fortæller partiets landssekretær Turid Leirvoll, at »vi har ønsket at lave en avis frem for en reklametryksag. Frem for den traditionelle partipropaganda ville vi lave et læsværdigt produkt, der både indeholdt seriøse artikler og mere morsomme indslag. Og vi synes selv, det er lykkedes,«.
Tja, det er det da sikkert. Præcis som det lykkes Urban dag efter dag at kombinere netop alvor og sjov på en afslappet og kreativ facon. Har Urban et redaktionelt varemærke er det vel den afslappede og let tilgængelige tone, der netop kommer af nævnte kombination. ’Dit Valg’ følger trop og viger heller ikke på den redaktionelle balance mellem alvor og sjov mange tommer fra sin inspirationskilde.
Det er svært at afgøre med sikkerhed, om Turid Leirvoll i ovenstående citat afviser, at ’Dit Valg’ er et eksempel på partipropaganda. Sådan kan citatet bestemt læses, men her vil jeg lade tvivlen komme den anklagede til gode. Det kan ikke passe, at TL bruger det kraftigt inspirerede format til at hæve ’Dit Valg’ op over betegnelsen partipropaganda. For hvis det skulle være tilfældet, har Urbans chefredaktør Dorthe Carlsen jo kun alt for ret, når hun frygter, at ” vi indirekte bliver misbrugt til at fremme et bestemt politisk partis budskab”.
Som sagt er det ikke sikkert, at det er det, Turid Leirvoll har ment. Meningen kan blot være den helt uskyldige, at SF har begået en utraditionel partipropaganda – i form af et mere læseværdigt produkt.
På den anden side ved jeg snart ikke, hvad man skal tro. Fremme ved side 5 er den nemlig gal igen. Her bringes en traditionel helsidesannonce for partiformand Holger K. Nielsen indeholdende de faste bestanddele, billede, slogan, programpunkter og et ’venlig hilsen’ til slut. Alt det er på sin vis fint nok, havde det ikke været for side 5’s layoutmæssige særstatus. Siden er ikke forsynet med det sidehoved, som ellers er gennemgående for avisen, og dermed får vi som læsere indtryk af, at side 5’s indhold er forskelligt for resten. Men det er jo ikke tilfældet. Hele ’Dit Valg’ er én lang annonce for SF, men ved layoutmæssigt at løsrive den klassiske annonce fra resten af indholdet, skal vi åbenbart lokkes til at tro, at de øvrige sider er ’rigtige, objektive avissider’. Og så er det lige pludselig meget relevant, at ’Dit Valg’ ligner Urban i så høj en grad.
Endelig fremme ved bagsiden venter man nok et lille slag med halen oven på forskellige humoristiske indslag undervejs. Et sådan er ’Dit Valg’ naturligvis også leveringsdygtig i, og hvem andre end Sebastian Dorset, bagsideskribent på Urban, fører pennen.
Valget af Sebastian Dorset må vække opsigt. Det kan ikke være den store kunst at finde en stand up-komiker, der gider at revse regeringen og samtidig komme på tryk i en million eksemplarer. Alligevel vælger man netop ham, der personificerer bagsiden af det blad, man både layoutmæssigt og redaktionelt lægger sig et mulehår fra.
Det nærliggende bud er selvfølgelig, at SF har villet være sikker på, at bægeret flød over inde hos Urban. Efter en forside, der ikke efterlader megen tvivl om plagiering og et indhold, der trods implicitte hentydninger til Urban åbner for en vis tvivl, serverer SF så endelig en bagside, der slår det fast med hegnspæle: Venner, vi har plagieret jer. Hvad vil I gøre?
Dermed er scenen sat, og SF’s spin kan tage form efter følgende skabelon: Stævning fra Urban, medieomtale, menigmands interesse, ’Dit Valg’ læses, udbredelse af budskab.
Ifølge Berlingske har SF satset 500.000-600.000 på ’Dit Valg’. Hvis scenariet ovenfor udspiller sig, er der chancer for, at mindre end 93% af beløbet ryger direkte i skraldespanden. Og det er jo ikke så dumt endda.
Hvis du ikke har modtaget ’Dit Valg’ endnu, kan du se den
her.