Har alle lige ret til privatliv?

Af Mie Femø Nielsen 14.3.04 - 12:33

Ugen begyndte med et ramaskrig over, at Connie Hedegaards mand, Jacob Andersen, som den eneste ikke ville give oplysninger om privatøkonomi og foreningstilhør fra sig. Kunne hun så blive siddende som minister, ville journalister vide. Ugen sluttede med total kovending: Nu var Fogh gået for vidt, og Andersen havde været et mandfolk, når han sådan turde gå den offentlige mening midt imod og dermed ende med at være den, der var den egentlige forkæmper for demokratiske rettigheder.

Selvfølgelig skulle sagen ende sådan; der må være en grænse for, hvad der kommer offentligheden ved.

Og det var fuldstændig forudsigeligt, at det skulle ende på den måde. Jacob Andersen er for det første journalist, og dermed en af pressens egne. Han er for det andet afholdt og respekteret, også af undertegnede. Og efter hans veldokumenterede privatøkonomiske tab på sin idealistiske satsning på avisen weekend-nu, så er der for det tredje næppe mange, der tiltror manden lysfølsomme aktieposter. Så det var på forhånd givet, at Andersen ville få skånsom behandling.

Men hvad nu, hvis han havde været svineproducent? Sådan en kunne sagtens tænkes at være vellidt og respekteret blandt andre svindebønder, at have en økonomi der tålte offentlig belysning, og at føle lige så stærkt som Jacob Andersen for sin principsag om privatlivets fred og om ikke at skylde offentligheden åbenhed, når ikke man varetager et offentligt tillidshverv.

Men ville han slippe fra det? Ville en svinebaron have en ærlig chance for at slippe afsted med at ville skjule sig bag en principsag? Ville ikke selve det, at han nægtede at vise noget frem blive taget som et udtryk for, at han havde noget at skjule?

Personligt tror jeg såmænd nok, at der er lighed for loven, men ikke, at der er lighed for offentligheden. Alle grise er som udgangspunkt lige, men nogle grise er mere lige end andre. Derfor skyldes Jacob Andersen (eller egentlig hans hustru, for det var jo hende, der havde noget på spil) en stor tak for at have taget den kamp. Lige han ville kunne tage den og vinde den. Nu mangler vi at se sagen skabe præcedens, og der skal det blive interessant at se, hvem principperne vil vise sig ikke at gælde for.