Fogh havde skrevet og filmet sin nytårstale, så den kunne sendes, mens han sad på Amalienborg. Men som flodbølgekatastrofen i Asien viste sig at vokse i betydning, blev den droppet, og en ny skrevet, der udelukkende handlede om flodbølgekatastrofen. Det var en klog beslutning, der signalerede, at katastrofen - om ikke før så nu - blev taget så alvorligt, at indenrigspolitiske hensyn måtte vige. Valget hævdes også at være blevet skubbet.

Måske kom det sidste skub til beslutningen om den ny tale, da Fogh og hans folk læste Lykketofts nytårstale samme dag. Den giver læseren en dårlig smag i munden. Et anslag bestående af 6 sætninger om flodbølgen, dernæst over stok og sten med Socialdemokraternes ny jobplan.

Spørgsmålet er, hvordan man tekstligt binder en humanitær katastrofe, som mere end nogen anden af slagsen har skabt identifikation og dermed medfølelse i Danmark, fordi danskere var involveret, og den lige så godt kunne have ramt resten af de solhungrende danskere, der bare var så heldige ikke lige at være i Thailand i de dage.

Lad os engang se. Indledningen lyder:

"Det er som om, alt andet bliver betydningsløst, når vi får oprullet omfanget af den menneskelige tragedie ved flodbølgerne i Sydasien."

Alt andet bliver betydningsløst, men kun "som om". Interessant. Mange har ellers i dagene op til berettet om, hvordan katastrofen har givet dem ændr et perspektiv på deres egen tilværelse. Hvor mange flere skal dø, før Lykketoft betragter katastrofen som slem nok til, at "som om" kan slettes? Hvor står det talende jeg selv? Hvor er vi'et? Det står som iagttager til katastrofen, som er noget der 'oprulles' for os. Ellers er vi egentlig ikke berørt. Vi'et er dermed alle os, der ikke selv er ofre for katastrofen eller pårørende til nogen, der er. Det er et lille eksklusivt dansk vi. Alternativt kunne det jo have været det samlede danske vi, hvor begge parter var med, eller et globalt vi, hvor de mange berørte asiater var med. Men nej. Det er os på Østerbro med fjernsynet tændt.

"Det er ikke muligt at finde ord for sorg over tabet af langt, langt over 100.000 menneskeliv og medfølelse med de ufatteligt mange mennesker, der har mistet deres kære og fået ødelagt deres liv."

Her præsenteres pludselig en sorg, der er så stor, at der ikke kan findes ord for den. Hvordan harmonerer det lige med, at vi bare var iagttagere til dem, der var berørt? Vi har altså kun det, som sociologer kalder 2. grads kendskab, ikke 1. grad kendskab, så egentlig sorg er problematisk at tale om. Men stærk indlevelse, empati og medfølelse kan være relevante følelser. Vi kan have ondt af de sørgende. At tale om at vi andre sørger vil være en hån mod de reelt sørgende. Her skrues der altså for langt op for følelserne, og det gøres værre af distancen. Det lader til at gå fint med at finde ordene, men "ikke muligt" er dårligt fundne ord.

Fortsættelsen om medfølelsen må man gå ud fra bare er dårligt tekst. Mener manden virkelig, at det ikke er muligt at finde medfølelse med de mange sørgende? Det ville være en kioskbasker.

"Det kommer tættere ind på livet af os, fordi også så mange danske er ramt af den forfærdende katastrofe."

Nemmerlig. Skubbet ud af mediedagsordenen er nu Darfur og de mange flere ofre der, som har lidt i langt længere tid. Men der er jo heller ingen danskere, der er fordrevet fra deres hjem, systematisk voldtaget og som rådner op i flygtningelejre.

"Jeg tror, at de fleste af os har siddet forstenet foran TV og hørt beretningerne, og at vi alle er dybt optaget af at hjælpe så godt som muligt."

Endnu en distanceret erklæring. Lykketoft tror, vi har siddet der, og han tror, at vi er dybt optaget af at hjælpe. Forstærkningen med ordet "dybt" bliver negereret af, at det kun er noget, han tror. Vi befinder os i det mentale landskab. Det er svært at se for sig, hvori det dybe engagement består. Det er ren "tell it", intet "show it". Alt påstås, men ikke særligt overbevisende.

"Det gik et par dage, før katastrofens enorme omgang og det gigantiske behov for nødhjælp og genopbygning blev helt forstået. Jeg skal opfordre til, at vi hver især også yder vort bidrag til de humanitære landsindsamlinger til de nødlidende."

Det er helt gemt i passivkonstruktion, hvem der var længe om at fatte omfanget. Konkret er Udenrigsministeriet og Statsministeren blevet kritiseret for det i medierne, men her kan det for så vidt være os alle, dog bortset fra Lykketoft selv. Han står nu hævet os andre, som en der "skal" opfordre os til at gøre noget. Distance igen. Han opfordrer ikke bare, der er heller ikke tale om, at han vil eller fx indtrængende må opfordre, men han skal. Det er en pligt, han påtager sig, eller det er en meget distanceret opfordring, understreget af det formelle "vort bidrag". Det hører sig ligesom til på dette sted at opfordre til at yde en skærv, så derfor kommer opfordringen. Det påstået dybe engagement runger nu hult, når opfordri ngen til at hjælpe blot konstrueres tekstligt som en formalitet. Der kunne have været opfordret mere ægte til mange forskellige ting, ikke bare at give et økonomisk bidrag til indsamlingerne. Det havde danskerne i øvrigt gjort i hidtil uset målestok i dagene inden.

Men hvad laver "også" i den sætning? Har han selv gjort noget? Det har vi ikke fået noget at vide om. Lykketoft havde heller ikke selv travlt med store udmeldinger de første dage. Men i sammenligning med den forudgående tekst, hvor han selv var blandt dem der sad foran fjernsynet og fik omfanget af katastrofen oprullet, s&a ring; er det et bevidst valg ikke at inkludere sig selv her. Det ligner mest en latent kritik, dog uden at udsætte sig for kritik for at slå indenrigspolitisk plat af katastrofen ved at give kritikken konkret adresse.

"Indenrigspolitisk skal Socialdemokraternes fremtidsvision for Danmark - og vores evne til at sprede den - stå sin prøve."

Hov? Hvor kom det fra? Hvordan kom vi fra medfølelsen med ofrene til fremtidsvisionen for de heldige, der nu skal have det endnu bedre? Der mangler tekstlig motivation for det spring. Alt hvad der står i den sætning er ubestrideligt korrekt. Men skulle den sætning stå her?

"Socialdemokrater er ikke de eneste, der taler om globalisering. Vi er ikke de eneste, der har fået øje på det stigende pres på danske arbejdspladser."

Globaliseringen ville være relevant at kæde sammen med, hvordan verden nu hænger så tæt sammen, at det ikke bare er et isoleret problem for asiater, når Asien rammes af en katastrofe. Ligesom det også påvirker danskerne, når Asien er i økonomisk vækst. Vi hænger sammen på godt og ondt. Men nej, det er danske arbejdspladser, det handler om, og det stigende pres på dem kommer sådan set fra Asien, men det kan der have været rigtig, rigtig gode grunde til at stryge i sidste version af teksten. Det ville godt nok også være taktløst at skubbe ofrene direkte over i skurkerollen. Nu ligger de der kun implicit. Senere i teksten trækkes de længere frem, dog uden at betone skurkerollen.

"Men vi er de eneste, der har en konkret plan for, hvordan danskerne skal svare igen. Vi kalder den ”Made in Denmark”, for planen handler om (...)"

Og så går det ellers over stok og sten med at sætte Socialdemokraterne i hjælperrollen over for danskerne. Alt det om Asien og flodbølgekatastrofen var blot et anslag. Nytårstalen var skrevet i forvejen, og vi får at vide hvorfor: "Socialdemokraternes fremtidsvision for Danmark - og vores evne til at sprede den - [skal] stå sin prøve."

150.000 mennesker er døde, mange gange flere har fået fjernet deres livsgrundlag og hele samfund er destrueret. Hvad har Lykketoft som respons? Han skriver 6 sætninger til en ny indledning for at give det udseende af, at han ikke kun kører videre som før. Husk dog "som om". For derefter kører han videre, blandt andet med at påstå, at "udfordringen for socialdemokrater ligger i at håbe og drømme på vegne af alle, der også tænker på andre end sig selv". Der røg det sidste af den påståede medfølelse. Vi fik ikke rigtig luftet nogen håb og drømme for Asien, ikke engang om økonomisk vækst. Den asiatiske vækst er jo det problem, som Socialdemokraterne skal hjælpe danskerne med at løse. Dermed blev to forskellige historier blandet sammen. Det skal blive spændende at se, at det er sådan, Socialdemokraterne i 2005 skal formidle visioner.

Læs selv resten af Lykketofts nytårstale.

Læs også Lykketofts indlæg om katastrofen den 30.12.04, hvor de 6 sætninger stammer fra. Godt vi har cut-and-paste. Det sparer virkelig tid.

Det er dog besynderligt, hvor det vigtige "n" i "medfølelsen" forsvandt hen mellem de to indlæg.