Hvorfor blev det lækket ugen inden at valget skulle udskrives den 18. ?

Af Mie Femø Nielsen 18.1.05

Valgrygterne har sådan set svirret i flere måneder. Men den sidste uges tid har flere og flere medier og journalister sat deres egen prestige ind på at spå, at det blev lige i dag, at Fogh ville udskrive valget. Onsdag aften meldte TVA det, torsdag den 13.1. refererede fx Information til Reuter, der igen refererede en "unavngiven minister" for det. En "kilde tæt på den konservative top" oplyste ydermere til Rasmus Lindboe fra Information, at De Konservatives ledelse var "overbevist om, at valgkampen begynder tirsdag med valgdag den 8. februar".

Måske var det een og samme kilde? I hvert fald var Bent Bentsens valgplakater oppe at hænge allerede i går, mandag. Selv om det faktisk er ulovligt at hænge valgplakater op inden valget er udskrevet. Og De Konservative har allerede indstik i denne uge i et af ugebladene. Det kan man kalde at satse.

Når nu statsminister Anders Fogh Rasmussen er berygtet for sin evne og vilje til at holde kortene tæt til kroppen, når nu Fogh er kendt for at have dyrket 'ingen kender dagen og timen'-filosofien, når det gælder vigtige udmeldinger som valgdato, ministerrokader osv., hvorfor slipper nyheden så ud næsten en uge inden? Hvis informationen kommer fra en minister, så kan det ikke være en tilfældighed. Hvorfor så?

Svaret skal givetvis ses i de seneste ugers opmærksomhed på flodbølgekatastrofen. Valget hævdes fra mange sider at være blevet flyttet af den grund. I hvert fald blev nytårstalen skrevet om, fordi Fogh og hans folk vurderede, at det ikke ville være passende at tale indenrigspolitik på det tidspunkt. Derfor heller ikke valg, lyder argumentet.

Men hvornår så, lød spørgsmålet fra flere sider. Hvornår er Danmark klar til valg? Og hvordan finder man ud af det? Forskellige kommentatorer har påpeget, at sådan en beslutning typisk ville blive testet i fokusgruppe, men lige netop dette spørgsmål ville det være risikabelt at sende i fokusgruppe. Hvis det slap ud til pressen, at regeringen kørte fokusgrupper på, om flodbølgen var langt nok på afstand til at man kunne udskrive valg, ville det kunne give bagslag.

Que faire?

Jo, et godt gammelt spinkneb er prøveballonen. Man sender en prøveballon op og ser hvad der sker. Typisk bruges ordførere og unge løver til sådan noget. Rejser der sig en storm, så kan en person højere oppe altid dementere. Det var en and, bare rygter, udmeldingen stod for vedkommendes egen regning, eller hvad man nu kan finde på at sige.

Derfor lækagen. Danmark havde så torsdag, fredag, lørdag, søndag og mandag til at protestere. Hvis ikke der rejste sig indignerede og stærke, kritiske røster imod udskrivelse af valg af hensyn til flodbølgekatastrofen, så ville det kunne tages som et klart udtryk for, at landet var parat.

Det gjorde der ikke. Ingen protesterede. Tværtimod, der blev mere og mere hype som ugen gik, så vi tirsdag blot ventede på forløsning i den ventede udskrivelse af valget. Valget blev grundigt primet, så det ikke kom bag på nogen. Og endelig kom det så. Det ville have været noget af en fuser, hvis Fogh havde ventet til onsdag eller til nogle måneder senere. Sikke en masse skuffede VU'ere osv.

Det var imidlertid ikke til at vide, om vi var klar, før det blev testet og primet. Derfor slap det ud.

Vi var alle fokusgruppe.