Jobgaranti

Af Mie Femø Nielsen - 31.1.05 - 05.51

Lørdag aften klokken lidt i halv tolv den 29.1. sidder Lotte Hansen i programmet 'Jersild og spin' på DR2 og foreslår Socialdemokraterne, at de for at vende det fatale billede i valgkampen lover jobgaranti til alle de mange offentligt ansatte rundt i landet, der bliver berørt af kommunalreformen.

Søndag morgen den 30.1. kan man på forsiden af fx Jyllands-Posten læse, at Lykketoft lover netop dette.

Det oplagte spørgsmål at stiller her må være why that now: Hvorfor dette, og hvorfor nu?

En af flere muligheder åbenbarer sig:

1. Lykketoft & Co. ser tv, siger "Heureka!" og telefonerne gløder. Historien aftales og placeres.

2. Lotte Hansen er velforberedt, inden hun går i studiet. Det, hun sidder og præsenterer som et forslag, er i virkeligheden noget, hun ved vil ske. Hun ved, at Socialdemokraterne vil fremsætte dette forslag i løbet af få timer og kommer dem bare i forkøbet.

3. Det er et fantastisk sammentræf, og de to begivenheder har intet med hinanden at gøre.

4. Forslaget er så oplagt, at kommunikationsfolk og politikere kommer frem til det samme forslag ad forskellige veje.

Hvis det er 1), så er Socialdemokraterne desperate og vil intet middel sky for at rette op på de dårlige meningsmålinger. Det er jo ikke på forhånd fremlagt som en del af jobplanen Made in Denmark, men fremtæder som en kanin, der trækkes op af hatten godt en uge inden valget.

Hvis det er 2), så er der al mulig grund til at slå ørerne ud, næste gang Lotte Hansen åbner munden.

Hvis det er 3), så må det i sandhed erkendes, at livet er fantastisk, og at verden er fuld af muligheder. Hver dag åbner nye døre sig, og det drejer sig bare om at indsnuse potentialet til at gøre dagen magisk og vidunderlig. Ellers ender man bare sine dage som en gammel, kynisk kommunikationsforsker.

Hvis det er 4), så er overgivelsen til designerpolitik total, og politisk lederskab bliver noget man læser om i monografier over politikere fra sidste århundrede.