Saturday, January 22, 2005 at 12:22:00

Hvem spinnede?: Billy Adamsen, tidl. spindoktor for Poul Nyrup

Hvor?: P1 Eftermiddag

Hvilken anledning?: Tirsdag den 18. januar 2005 (dagen for valgets udskrivelse)

Hvad blev sagt/gjort?: Billy Adamsen sagde i en henkastet bemærkning i et interview, hvor han blev spurgt om effekten af, at toppolitikeres privatliv inddrages i valgkampen: »Ja, effekt... altså, det er jo ikke noget, der kan måle sig med, at fordi man synes om Mogens Lykketofts kæreste, så stiger man lige tre-fire procent med hensyn til vælgertilslutning, eller man synes om Anders Fogh Rasmussens ven, at så stiger det tilsvarende. Altså, det er jo ikke sådan, det hænger sammen.«

Analyse: En af de nærmeste rådgivere for taberen fra 2001 hævner sig ved, tilsyneladende diskret, at bringe det efterhånden velkendte lokumsrygte om, at Anders Fogh Rasmussen er skabsbøsse, til torvs ved at tale om hans »ven«. Brugen af ordet »ven« følges ikke op af intervieweren.

Bedømmelse: Et stød under bæltestedet og et forsøg på at inddrage folks privatliv i valgkampen. Hvis Anders Fogh Rasmussen havde fremsat bøssefjendske udtalelser, var der måske en journalistisk udfordring i at gribe ham i uoverensstemmelser mellem ord og handling (hvis han er skabsbøsse), men han har jo tværtimod udtalt sig positivt om at forbedre homoseksuelles rettigheder.

Karakteristik: e

Indberettet af:: Niels Rohleder, lærer i journalistik

Evt. organisation:: Kommunikationshøjskolen Vallekilde

E-mail:: niels@vallekilde.dk