Hvem spinnede?: Mogens Lykketoft
Hvor?: Valgtaler
Hvornår?: Under valgkampen
Hvad blev sagt/gjort?: Garanti for ikke forringelser...
Citat fra Charla Nielsens hjemmeside:
En garanti for forringelser
Et af Lykketofts slagnumre under valgkampen er loftet over stigningen i afgifterne. De skal ikke stige mere end folkepensionen, dvs. med satsreguleringsprocenten. Det eneste positive ved dette løfte er, at den metode, Lykketoft i sin tid som finansminister indførte til beregning af stigningen i satsreguleringsprocenten, giver en for lille stigning. Det har som nævnt andetsteds betydet et tab for borgerne på 24 mia. kr. på 8 år.
I denne forbindelse vil metoden så holde afgiftsstigningen lidt nede, men det opvejer naturligvis langt fra borgernes fortsatte tab på mindst 7 mia. kr. om året. Bortset derfra er det endnu en genistreg af Lykketoft at give denne garanti, som han fremhæver vil betyde, at ejendomsværdiskatten højst vil stige med 40 kr. om måneden.
Det geniale ligger i, at hvis reguleringen stiger 3 pct., skal der betales skat af stigningen i lønnen og i de sociale ydelser, så gevinsten typisk reduceres med 50 pct., mens stigningen i afgifterne ikke reduceres. Derfor vokser afgifterne i forhold til lønmodtagerens eller pensionistens rådighedsbeløb.
En lønmodtager med en indkomst på 300.000 kr. om året har måske 180.000 kr. tilbage efter skat. De samlede afgifter bortset fra momsen udgør gennemsnitligt over 20.000 kr. for landets ca. 4 millioner skatteydere. Af rådighedsbeløbet på de 180.000 kr. går der nok omkring 30.000 kr. til afgifterne. Hvis lønnen stiger 3 pct. bliver det efter skat halvdelen af 9.000 = 4.500 kr. eller 2,5 pct. af rådighedsbeløbet. Afgifterne stiger 3 pct. = 900 kr., der skal trækkes fra rådighedsbeløbet på 180.000 + 4.500 = 184.500 kr., så det kommer ned på 183.600 kr. Det giver lønmodtageren en stigning efter skat på kun 2 pct., mens afgifterne steg 3 pct., altså en forskel på 1 pct. og et tab i rådighedsbeløbet på 0,5 pct.
Det ser værre ud for en folkepensionist, der kun har grundbeløbet, fordi hans private pensioner er for store. Almindeligvis stiger f.eks. livrenter ikke, og selv om de gjorde ville det jo være en gevinst og ikke en udgift for staten. Den eneste offentlige ydelse er altså folkepensionens grundbeløb på knap 50.000 kr., som reduceres til 30.000 kr. efter en skat på 40 pct. Pensionistens forbrug koster formentlig mindst 15.000 kr. i afgifter ud over momsen, og en stigning på 3 pct. er så 450 kr. Pensionen stiger 1.500 kr., som bliver til 900 kr. efter skat. Denne fordel på 900 kr. falder til 450 kr., når stigningen i afgifterne er trukket fra. Det vil sige, at rådighedsbeløbet af folkepensionen kun er steget 1,5 pct., så der er et tab på 1,5 pct. i forhold til en situation med uændrede afgifter.
Stigningerne på 3 pct. i løn og pension bliver i virkeligheden til kun henholdsvis 1,2 pct. og 0,9 pct. efter skat og afgifter. Afgifternes stigning er derimod fast 3 pct. og vil derfor udhule rådighedsbeløbene år efter år. Mon Lykketoft har tænkt på det? Spørg ham, og hvis han siger ja, hvorfor har han så ikke fortalt vælgerne det?
- Forudsætningen for ovenstående tal er, at alle afgifter undtagen momsen stiger med satsreguleringen. Hvis det ikke er Lykketofts mening må han fortælle os, hvilke afgifter der ikke skal stige. Så kan der laves et nyt regnestykke, men det vil også vise, at forslaget forringer levestandarden for alle og forholdsvis mest for lavindkomsterne. De fleste afgifter vender stadig den tunge ende nedad.
Analyse: Se Charla's analyse
Bedømmelse: Læs selv og prøv at forstå det
Karakteristik: Andet
Indberettet af:: Hugo Hein