Hvem spinnede?: Anders Fogh Rasmussen
Hvor?: TV-debatten med Mogens Lykketoft søndag 30.1 og siden i debatten 1/2
Hvornår?: 30.1.05 & 1/2 05
Hvad blev sagt/gjort?: 'Lykketoft har en hemmelig aftale med Marianne Jelved om udlændingepolitikken'
'Nu har jeg kendt Lykketoft i 26-27 år og jeg har aldrig sagt noget grimt om ham - hvorfor beskylder han mig så for at lyve?'
Fogh sagde i TV-duellen at der bestod en 'hemmelig aftale'; dette afviste Lykketoft og sagde at der ikke var anden aftale end at man ville leve op til de internationale forpligtelser (hvilket VK-regeringen også skulle). Fogh gentog derefter formuleringen 'hemmelig aftale'. Marianne Jelved sagde efterfølgende at at Fogh løj (der var ikke noget andet ord for det), og at hun ikke anede hvad han talte om. Statsministeren forklarer (Politiken 1/2); 'Vi ved alle sammen, at der er indgået en eller anden aftale mellem Socialdemokraterne og de Radikale før en forespørgselsdebat de havde planlagt. Han sigter her til ry forslag til Folketingsbeslutning som var faldet da valget kom, om en uvildig komite der skulle vurdere 'hvilke ændringer der skal foretages i den administrative praksis og evt. i udlændingeloven for at imødekomme kritikken fra Institut for Menneskerettigheder'. Statsministeren siger videre: "Når jeg taler om hemmelig, så er det, at der er så meget uklarhed om indholdet, at der må være noget, der skal frem i lyset. Derfor er det også groft at beskylde mig for at lyve".
Analyse: Fogh mener ikke han lyver, fordi de to partier har talt sammen om ændringer i udlændingepolitikken, og det er uklart hvori disse påtænkte ændringer består - og derfor kan han godt tillade sig at omtale disse potentielle ændringer som 'hemmelige'. Spørgsmålet er om det kan ses som et af de talrige eksempler på at man 'strammer den' fordi det er valgkamp, eller det er en egentlig løgn (som stadig er noget der opfattes som utilladeligt og derfor en ærekrænkende beskyldning). Begrebet 'løgn'/'at lyve' er analyseret ud fra en prototype-semantik (Coleman & Kay i Language 1981). Den oplagte type (sort, fed løgn) har man, når (1) det der siges er forkert (2) man godt ved det er forkert (3) man siger det i den hensigt at vildlede modtageren. Man kan diskutere i hvilket omfang Fogh kan forsvare sig på punkterne (1) og (2): Der foreligger en slags aftale, og Fogh selv mener det er berettiget )(eller det kan forsvares i en valglkamp) at kalde den 'hemmelig'. Men det sidste krit erium, hensigten om at vildlede, kan der ikke rigtig være tvivl om, af følgende grunde:
En 'hemmelig aftale' vil normalt blive læst som en aftale hvis eksistens holdes skjult (jf. 'hemmelig forlovelse').
Den læsning betyder at Fogh beskylder Lykketoft for at bedrage vælgerne: han står og siger ét, man i virkeligheden vil han gøre noget andet når først hans og Jelveds hemmelige aftale skal overholdes. At det er den intenderede læsning sandsynliggøres også af tidligere versioner af samme debat, hvor Fogh har sagt at når først Lykketoft trues med Jelved håndtaske, vil han sikkert bøje sig. Hvis Fogh reelt ønskede at det skulle læses som 'uklarhed om hvad der ville ske', kunne han have fastholdt denne formulering. Den afgørende forskel i den nye formulering ligger i den læsning som gør formuleringen løgnagtig, nemlig at der allerede foreligger en aftale, som vælgerne ikke må høre om.
Der findes også en læsning, som Fogh ville kunne støtte sig til en del af vejen, nemlig at selve aftalen er kendt, men dens indhold ikke er kendt (jf. 'hemmeligt træk' i skak, når partiet afbrydes for natten: den ene skal trække for ikke at have hele natten til at tænke i - men den anden må ikke se trækket, for at HAN ikke skal have hele natten). Kan man forsvare den læsning her, nl. at aftalen mellem de radikale og socialdemokraterne var ganske vist kendt (enhver kunne læse om hvad der var aftalt, men det nærmere indhold var holdt tilbage og nu burde Lykketoft derfor tale rent ud af posen af hensyn til vælgerne)? Denne læsning er imidertid uholdbar af følgende to grunde:
(1) Det ville være en indlysende uholdbar position at anbringe sig i, hvis det var kendt at man havde en aftale, men man ikke ville sige hvad den gik ud på.
(2) Enhver ved at det har været overordentlig vanskeligt for S og R at finde et fælles fodslag på dette punkt. Der er derfor al god grund til at tro at det der fremgår åbenlyst af forslaget til folketingsbeslutning er lige præcis så meget som man kunne blive enige om.
Hvis man vil være meget venlig mod Fogh, kan man lade en mulighed stå åben for at der faktisk er nogen der har læst hans formulering om 'hemmelig aftale' på den måde han bagefter har forklaret, a la 'Lad os få ren besked om hvad I vil efter valget'. Men den læsning er kun en mulighed for dem der kender baggrunden, og altså læser formuleringen som en henvisning til den allerede kendte og ikke-hemmelige aftale. For alle andre må formuleringen 'hemmelig aftale' blive opfattet som en beskyldning for at have en politik man holder skjult for vælgerne. Det er en form for bedrag der er mindst lige så alvorlig som en beskyldning for at lyve, fordi det et bedrag med hensyn til noget som kan være afgørende for valgkampen. Derfor er det graverende 'spin' at ømme sig over at blive beskyldt for at lyve, når ends egen forudgående beskyldning er fuldt så æreskrænkende.
Det fortsætter en linje hvor Fogh har overskredet de hidtidige kriterier for hvor hårdt man kan stramme den uden at vedkende sig at man har sagt noget usandt (fx. det eksempel hvor Fogh og Jens Rohde talte om 5 mia i 'nye' bevillinger til socialt udsatte - og Jens Rohde senere undskyldte det da det blev klart at beløbet var det samme som den tidligere regering havde bevilget, mens Fogh holdt fast ved at når den nye regering også havde bevilget det, var det en 'ny' bevilling.
Bedømmelse: løgn overfor de fleste modtagere fulgt af spin med hensyn til hvem der har grund til at føle sig krænket
Karakteristik: Negativ kampagne
Indberettet af:: Peter Harder