En god figur

Af Christian Kock 25.1.05 - 23:35

Det er ikke for ingenting at Anders Fogh Rasmussen er blevet beundret for sin tale på Venstres landsmøde søndag d. 21.11 (den står på http://andersfogh.dk/tale_04.pdf). Han demonstrerede her at han mestrer brugen af en række af retorikkens traditionelle ”talefigurer”. Her er lille oversigt over nogle af dem:

Anafor (at flere sætninger eller led efter hinanden begynder ens): Status over 3 års regeringsarbejde. Status over kontante og klare resultater til gavn for den danske befolkning.

Epifor (at flere sætninger eller led efter hinanden slutter ens): Det var en positiv historie. En spændende historie. Og en lærerig historie.

Epanastrofe (at én sætning slutter med det samme som den næste begynder med): I går gjorde jeg status. Status over 3 års regeringsarbejde.

Antiteser (skarpe modsætninger, typisk mellem ”dem” og ”os”): Når de andre er billigere, så skal vi være bedre. Når socialdemokraterne opdager et råderum, så bruger de det straks til større udgifter. Når vi opdager et råderum, så kan vi godt finde på at sætte skatterne ned.

Bogstavrim (= ”alliteration”; at betonede stavelser begynder med samme konsonant): Når de andre er billigere, så skal vi være bedre.

Assonans (at betonede har vokaler der ligner hinanden): … om den studerende tager sin uddannelse i Odense eller i Oxford …

Trikolon (”tretrinsraket”, dvs. remser med tre led): Bedre til at oprette nye arbejdspladser. Bedre til at skabe nye produkter. Bedre til at få nye idéer.

Rytmiske sætninger (sætninger hvor betoningerne kommer med lige lange tidsmellemrum): Viljen til forandring, er vejen til tryghed.

Retoriske spørgsmål (spørgsmål som tilhørerne ikke behøver svare på): Nu tænker I, hvordan kan det lade sig gøre med de omkostninger og skatter?

Metaforer (sproglige billeder): Vi skal være en frontløber. … en palet af initiativer

Blandede metafor (metaforer hentet fra forskellige områder, sådan at virkningen bliver komisk): Et væksthus, hvor man kan prøve kræfter med om den nye idé nu kan bære.