Desperate politikere afslører sig selv

Af Mie Femø Nielsen 8.2.05 - 05:58

Skræmmekampagner og gensidige beskyldninger om løgne føg frem og tilbage mellem regering og opposition i de to afsluttende partilederrunder. Nok har politikerne tilbragt tre uger med nonstop vælgermøde, men dialog kan der ikke have været meget af. Partilederne fremstår desperate efter at få eller beholde magten, og det er dét, der er projektet. Der ér så også forskel på fløjene, må man sige. Stor forskel. Forskellen består i, hvem der skal have de sjove taburetter, og hvem der skal tilbringe fire år på ventebænk. Partilederne vil først og fremmest gøre en forskel for sig selv, ikke for vælgerne. De skal bare hjælpe dem med at få magten og trygt overlade dem resten.

Med andre ord, så siger politikernes adfærd i valgkampen mere om dem selv end om vælgerne. Det kan godt være, at deres kommunikationsrådgivere har taget moderne midler i brug, og der har nok også for et par år siden været brugt tid på at høre foredrag om modernitet og dagens vælgere. Ikke meget kan være trængt ind. De desperate partiledere afslører at tænke meget, meget gammeldags om politik og om vælgerne. Og de afslører en dyb foragt for vælgernes intelligens.

Hvis formålet skulle være at mobilisere sofavælgerne, så tvivler jeg på, at parternes skræmmekampagner er midlet. Det kan godt være, at der er 1 mio. tvivlere lige nu, men mon ikke mange af dem skyndsomt zappede væk fra politikernes aggressive selvpromovering? Mon ikke politikerlede og resignation snarere blev resultatet end engagement og lyst til at sætte sit kryds?

Mon ikke et par gedigne mobiliseringskampagner og mobile stemmesteder ville gøre en større forskel for sofavælgerne end skræmmekampagner, udenomssnak og beskyldninger om løgne?

For at citere en af mine kolleger her på sitet: Hvor dumme tror I vi er?