| Vildledte Lene Espersen Folketinget? Ja, men hun løj ikke. | |||
| Af Mie Femø Nielsen 30.12.04
I pressen er justitsminister Lene Espersen blevet kritiseret for at have vildledt Folketinget, da hun 12. juni 2002 svarede på et spørgsmål fra Søren Søndergaard fra 24. maj 2002. Se fx Berlingske Tidende den 16.dec. 2004. Spørgsmål-svar sekvensen for §20-spørgsmål nr. 2267 så sådan ud: Enhedslistens Søren Søndergaard spurgte den 24. maj 2002: Lene Espersen svarede altså, at efterretningstjenesten i flere sammenhænge havde været involveret i indsatsen mod rockerkriminalitet, men at PET ikke i den forbindelse havde været i kontakt med Dan Lynge. Nøgleordene skulle vise sig at være "den forbindelse". Det viste PET sig at have været i andre sammenhænge, nemlig vedr. våbenhandel, og PET havde også betalt ham. Da ministeren blev kritiseret for dette svar, så lød hendes forsvar i følge Berlingske Tidende den 16. dec. 2004: "Det er min klare opfattelse, at svaret hverken er forkert eller vildledende." Selv uafhængige jurister skulle i følge samme avis have kaldt det såkaldt 'afgrænsede svar' for et smukt svar. "Det er givet ud fra de bedste intentioner for at sikre åbenhed," siger Lene Espersen. "Jeg har ingen informationer om, at der har været kontakter mellem Dan Lynge og PET om rockerkriminalitet. Så jeg kan stå fuldt inde for svaret." Teknisk set gør ministeren det, at hun danner en implikatur. Der er for Søren Søndergaard, og for offentligheden i øvrigt, ingen grund til at tro, at hun ikke svarer på spørgsmålet. Det fremgår af Folketingets Informationstjeneste, at det pågældende svar er svar på S2267. Der har ikke været rejst sag om fejl fra informationstjenestens side. Altså overholder ministeren det overordnede kooperativitetsprincip (hun svarer på spørgsmålet), og der er grund til at tro, at relevansmaximet er overholdt (svaret er et svar på det stillede spørgsmål og ikke på alle mulige andre spørgsmål). At hun afgrænser svaret til at dreje sig om "om man i den forbindelse også fra efterretningstjenestens side måtte have været i direkte kontakt med Dan Lynge", altså i forbindelse med PETs involvering "i den politimæssige indsats i forhold til rockerkriminaliteten", ændrer ikke ved, at svaret skal tælle som svar på spørgsmålet. Spørgsmålet afgrænser ikke, hvilke områder der spørges til, hvorfor svarets afgrænsning skaber den betydning, at det nævnte område er det eneste, der kan være tale om. Det svarer til at stille spørgsmålet 'Vil du oplyse, om du har spist den frugt, der lå i den blå skål?' og få svaret 'Der har været sået tvivl om, hvorvidt jeg skulle have spist de jordbær, der lå i den blå skål. Der er ikke fremkommet oplysninger om, at det skulle være tilfældet.' Så skaber svarer den betydning, at den nævnte frugt kan specificeres til at være jordbær, hvorefter anklagen afvises. Samtidig åbner svarer op for, at hvis det senere skulle komme frem, at der også lå melon i skålen, så kan det ikke hævdes, at svareren benægtede at være den, der spiste melonen. Voila! Så svaret på om ministeren vildledte i sit svar på S2267 må være ja. Men hun løj ikke. Sagen er imidlertid ikke slut. Den 8.12.04 stiller Peter Skaarup så følgende spørgsmål til Anders Fogh Rasmussen: "Mener statsministeren, at justitsministeren med sit svar på spørgsmål nr. S 2267 (24. maj 2002), hvori ministeren oplyste, at der ikke var fremkommet oplysninger om, at der skulle have været direkte kontakt mellem nuværende eller tidligere ansatte i PET og Dan Lynge, har fortalt Folketinget hele sandheden, når henses til, at departementschef Michael Lunn under kommissionsafhøringen d. 23. november 2004 under vidneansvar forklarede, at han og justitsministeren i forbindelse med a fgivelsen af svaret havde været fuldt ud klar over, at der havde været kontakt mellem PET og Dan Lynge?" Med den skriftlige begrundelse: "En minister skal svare på de spørgsmål, der stilles af Folketinget. Det er imod de klare spilleregler, der gælder for samarbejdet mellem regering og Folketing, hvis ministeren i et svar indlægger formuleringer eller omskrivninger, der fører til, at svaret er vildledende i forhold til spørgsmålet, men rigtigt i forhold til de formuleringer eller omskrivninger, ministeren selv har indlagt." Anders Fogh Rasmussen svarer den 14.12.04: "Jeg kan henvise til min besvarelse af spørgsmål nr. S 1333 fra samme spørger." Nå, men dette spørgsmål fra Peter Skaarup lød: "Vil statsministeren indskærpe over for regeringens medlemmer, at svar på spørgsmål fra medlemmerne af Folketinget ikke må være vildledende, men skal være retvisende og fyldestgørende?" Anders Fogh Rasmussen svarer den 15.12.04 på dette spørgsmål: "Spørgsmål fra Folketinget skal naturligvis besvares korrekt og fyldestgørende, hvilket ligger både mig og de øvrige ministre i regeringen meget på sinde. Jeg ser derfor intet behov for at indskærpe dette. Spørgeren omtaler i sin begrundelse et svar, som justitsministeren har afgivet i den såkaldte Dan Lynge-sag. Den pågældende besvarelse er genstand for undersøgelse i den kommission, som justitsministeren har nedsat til at undersøge Dan Lynge-sagen. Det fremgår således bl.a. af kommissoriet for undersøgelseskommissionen, at [k]ommissionens undersøgelse og redegørelse skal bl.a. omfatte de påstande om kritisable forhold i sagen, som er fremkommet i medierne og den offentlige debat, herunder påstande om: ..... at Justitsministeriet i besvarelsen af et spørgsmål fra Folketinget skulle have afgivet urigtige oplysninger om kontakter mellem Dan Lynge og politiet. Jeg vil derfor afholde mig fra at kommentere sagen, mens undersøgelsen pågår." Både Peter Skaarup og Søren Søndergaard vil sikkert imødese statsministerens svar, når kommisionens redegørelse er klar. Det samme vil Spinnesiden. Kilder: Berlingske Tidende 16. dec. 2004, Folketingets Informationstjeneste 2002 og Folketingets Informationstjeneste 2004. |
|||